Vi køber din bil

Skal din bil skiftes ud?

Vi opkøber nyere, brugte
biler i god stand.
Få en god pris hos os!

 

OBS: Slået fra i style.css / class #bwidgetwrapper

Få en pris
Vi køber din bil

Leasing er din mulighed for at skifte bil noget oftere - med en højere grad af budgetsikkerhed.

Leasing

Du kender fremtidens værdisætning.
Men leasing er ikke løsningen for alle og kan være svært helt at gennemskue. - Vi vil gerne hjælpe dig med den rigtige løsning!


Vores indkøbte biler er i langt overvejende grad biler indkøbt uden dansk registreringsafgift.
Det betyder ikke at de nødvendigvis er importerede, men at de fleste af dem har startet livet på en eller anden form for leasingkontrakt – her i Danmark.

- Det betyder at vi på langt størstedelen af vores lagerbiler også kan tilbyde en leasingløsning.

Mulighederne for leasing er efterhånden blevet mange og det kan både som privatperson og erhvervsperson være enormt svært at finde rundt i hvad de forskellige leasingaftaler indebærer - Det er en jungle!
Derfor vil vi i det følgende gøre dig klogere på, hvad er op og ned – samt hvilke fordele og ulemper der er forbundet med leasing. Efter at have læst med, vil du forhåbentlig være bedre rustet til at foretage en beslutning om enten leasing eller køb (finansiering) af bilen.

 

HVAD ER LEASING?

Generelt set er leasing en form for leje.
Man opererer med to grundtyper: Operationel leasing og Finansiel leasing.

Ved leasing fungerer betaling således at du betaler en førstegangsydelse samt en månedlig ydelse. Der hvor finansiel leasing er anderledes end operationel leasing er i forhold til forholdene efter endt kontrakt. Der vil nemlig være en restværdi indskrevet i leasingaftalen, hvilket er den værdi, som man forventer at bilen er værd ved leasingperiodens afslutning.
Det er derfor EKSTREMT vigtigt at restværdien afspejler den reelle markedspris på så realistisk vis som muligt.

 

OPERATIONEL LEASING

Når man laver en operationel leasingkontrakt er det næsten det samme som at leje en bil.
Det er eksempelvis altid en operationel leasing, du får når du leaser en fabriksny bil. Som leasingtager er du forpligtet til at aflevere bilen i god stand efter endt kontrakt og er selv ansvarlig for ridser, buler og lignende som du kan have påført bilen – i hvert fald de skader som betragtes for at gælde ud over almindelig slid ved brug.

Highlights:

  • Max km-tal i perioden (typisk 12-36 mdr.).
  • Overkørte km koster ekstra.
  • Tilvalgt udstyr afskrives oftest til 0 kr. Altså skal du have vinterhjul, trækkrog, udstyr osv. med i din aftale for eks 30.000 kr. vil beløbet afskrives til 0 kr. i den samlede periode og medfører en meget høj merpris pr.md.
  • Service og reparationer er inkl. i prisen.
  • Du skal aflevere bilen retur efter endt forløb. hvor bilen tjekkes for småskader og overkørte km. Tit ved et FDM center.
  • Ingen pligt eller mulighed for at købe bilen ved udløb.

 

FINANSIEL LEASING

Finansiel leasing benyttes oftest ved brugte biler – også tit kaldet Flexleasing.
Når man laver en finansiel leasingkontrakt drager du fordel af leasingens afgiftsfordel i den ønskede periode.
Flexleasing er kendt for at være det rette valg, når du ønsker at lease en bil i den øvre prisklasse. Hvis du har et godt øje til biler i de lidt dyrere prisklasser, vil flexleasing derfor med stor sandsynlighed være noget for dig.
I og med at registreringsafgiften i Danmark er på hele 150 procent på nye biler, er det urealistisk for mange at kunne køre rundt i dyrere biler her i landet. Dertil kan flexleasing være til stor hjælp, da du ved flexleasing undgår at betale den høje registreringsafgift på én gang, og derfor kan nøjes med den månedlige ydelse, som kun udgør en lille procentdel af registreringsafgiften. På den måde bliver det langt mere realistisk at sidde bag rattet i en luksusbil, uden at sprænge hele dit budget.
Er bilen mere end 3 år gammel betaler man 0,5% pr måned af den samlede registreringsafgift, som ellers skulle være betalt fuldt ud ved køb af bilen. Efter endt forløb skal du som leasingtager anvise til en der vil købe bilen.
Det kan også være dig selv. Dertil kender du altid en restværdi (scrapværdi). Beløbet er +moms og uden dansk reg.afgift, hvilket ofte er en fordel.

Highlights:

  • Restværdien er sat i samarbejde med dig som bruger af bilen i en vurdering udfra dit km-forbrug og løbetiden.
  • Service og reparationer er oftest ikke inkluderet i den månedlige pris.
  • Restkøbesummen (uden moms/afgift) indestår du for.
  • Lavere nedskrivning: man har lavere nedskrivning på bilen, da afgiften betales pr. måned og ikke på én gang.
  • Lavere kapitalbinding: både førstegangsydelsen og den månedlige ydelse er mindre ved flexleasing end ved køb.
  • Lavere risiko ved gensalg: da bilen står uden afgift, er det muligt at sælge bilen ikke kun i Danmark, men hele Europa. Her er efterspørgslen til tider større.
  • Ingen kilometerbegrænsning.
  • Mest fordelagtigt at flexlease brugte biler, særligt over 3 år gamle.
  • Vær altid opmærksom på restværdi: sørg for at bilen er nedskrevet så realistisk som overhovedet muligt – ellers kan du risikere at ende ud med en ekstraregning efter aftalens udløb.

Lad os tale sammen

Har du brug for hjælp til finansiering og flexleasing?

Der er rigtigt mange veje til Rom – sagt på dansk: Der er mange måder at lave en leasingaftale på og det er derfor yderst vigtigt at vi sammen får drøftet, hvordan en løsning skal strikkes sammen til dit behov.

- Så tag fat i os på 828282-05 (Århus) eller 828282-03 (Viborg).
Kontakt os

Vores kunder siger dette om os ....

Cookie- og privatlivspolitik

Hos Autos.dk benytter vi cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside. Det hjælper os til hele tiden at kunne forbedre din oplevelse på hjemmesiden. Derudover anvender vi cookies til at understøtte markedsføringen af vores services.

Ved at trykke ”Ok, forstået!” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.